Vores kaffebønner

Kaffebønner:

Når du køber kaffe ved Le Box Noir, har du en garanti for økologisk kaffe. De kaffebønner vi bruger, er nøje udvalgte og fungerer godt med de kaffetyper, som vi tilbyder ved kaffevognen.
Her kan du læse lidt om vores kaffe, om bønnerne og om hvordan de behandles.

Vores kaffebønner er altid friskristede. Vi får ristet vores egne bønner på et risteri i Danmark, hvor der udelukkende ristes den mængde, som vi forventer at bruge. Vi har valgt at bruge et risteri, hvor kvaliteten er i top og vi altid har et ensartet produkt.

Vi bruger en type bønner, der er ristet relativt let, for at få en optimal smag i forhold til karakter og aromaer, samtidig med, at den skal kunne bruges i forskellige kaffe-mælkedrikke.

Espresso ristede bønner er oftest meget mørkt ristede og olierede. Formålet med den hårde ristning er, at skabe en kraftig og bitter base til mælkedrikke. Udfordringen herved er, at man mister meget af karakteren og mange af aromastofferne går til ved den hårde ristning.
Derfor har vi valgt bønnerne med relativ let ristning.

Vores blanding består af brasilianske kaffebønner, bønner fra Guatemala samt kaffebønner fra Etiopien. Sammensætningen af bønnerne giver et godt resultat både til espresso og mælkedrikke med espresso som base.

Bønnerne fra Brasilien vokser meget lavt og det gør bønnerne blødere samt giver en mild smag. Forarbejdningen er ud fra Pulp Naturel metoden, som netop giver en god sødme og fylde.

Bønnerne fra Guatemala giver noter af mandler og moden frugt til kaffen. Med den lette ristning bevares syrligheden og det er noget af det, som giver en god balance til kaffen.

Bønnerne fra Etiopien; Sidamo, er den meget kendte etiopiske kaffe. I vores blanding bidrager disse kaffebønner med topnoter af sursøde sommerbær eller blomsteragtige aromaer. Bønnerne tilsættes blandingen for at give espressoen et pift og gøre den mere spændende.

De kaffebønner, som vi bruger i vognen, kan købes eller bestilles ved vognen.

Forhør dig ved kaffevognen om, hvilken blanding vi bruger lige nu. Blandingerne skiftes ud, så de passer godt til årstiden og hvor kaffen skal drikkes.